Bolig

På Bispetorv er der mulighed for at etablere boligbyggeri med en særdeles attraktiv beliggenhed midt i Hjørring. Den centrale beliggenhed sikrer beboerne kort afstand til bl.a. offentlig transport, byparken Svanelunden, gågademiljøet og ikke mindst dagligvareindkøb med åbningen af den nye Føtex butik.

Der er mulighed for at opføre boliger som ejer- og lejerboliger, andelsboliger samt ældre- og plejeboliger. Bl.a. er der solgt 5.000 m2 byggeretter til Boligselskabet af 1964 i Hjørring til opførsel af 52 boliger i de to boligtårne ned mod Svanelunden. Nærmere information omkring disse boliger ved henvendelse til Domea, Hjørring.



Ligeledes har vi planer om bl.a. seniorboliger på Bispetorv ovenpå bygningen, hvor Toys'R'Us ligger samt ejerboliger ovenpå, hvor Harald Nyborg ligger.
 

Ønsker du yderligere information om de mange muligheder på Bispetorv Bycenter. Kontakt venligst adm. direktør Søren Pedersen på mobil 20 24 74 12 eller mail sp@hpg.dk

 
WENBOVEJ A/S - Gl. Gugvej 17B - 9000 Aalborg - Tlf: 96 25 14 00