Hjørring - "Vendsyssels hovedstad"

Hjørring er Vendsyssels største handelsby. Her kan man vælge mellem alt fra små specialbutikker i gågaden med unikke varer til store effektive varehuse og butikker bl.a. på Bispetorv , der tilbyder alt, hvad man kan få brug for i hverdagen.

Der er tradition for at "gøre en god handel" i Hjørring, som er en gammel købstad, hvor by og land i mere end 750 år har mødtes. Byen har gennem alle tider været et centrum for et blomstrende handelsliv.

Men Hjørring er også en moderne by med moderne uddannelsesinstitutioner, stort sygehus og et innovativt erhvervsliv. Samtidig er byen et trafikknudepunkt for hele den nordvestlige del af landsdelen.

Om sommeren summer byen af liv og glade dage, og man kan bl.a. opleve spændende musik, revyer, cirkus og meget mere. Om vinteren er der også mange gode kulturoplevelser at hente.

Både i handelsgaderne og i byens rekreative områder viser Hjørring sin karakteristiske grønne side.

 
WENBOVEJ A/S - Gl. Gugvej 17B - 9000 Aalborg - Tlf: 96 25 14 00