Fra slagteri til Bispetorv Bycenter

Bispetorv Bycenter har en unik beliggenhed både i forhold til Hjørring bymidte, gågade, offentlige transportmuligheder samt i forhold til hovedvejene ind og ud af byen. Samtidig grænser det kommende bycenter op til Hjørrings store bypark Svanelunden - et af de smukkeste steder i byen. Samspillet og rollefordelingen mellem bydelene vil styrke Hjørrings position som "Vendsyssels hovedstad".

Bispetorv Bycenter locationen passeres i dag dagligt af over 30.000 potentielle kunder i bil og dette tal vil stige med etableringen af Bispetorv Bycenter.

Hjørring er hovedbyen i landsdelen Vendsyssel med over 200.000 indbyggere i landsdelen, godt 67.000 i Hjørring Kommune og ca. 40.000 i Hjørring-området. Hjørring er endvidere beliggende ved den nordjyske motorvej og midt i den landsdel, som har flest turister i Danmark - mere end 2 mio. turister årligt.

Bispetorv Bycenter bliver med godt 300 P-pladser ved butikkernes indgangsdør det nemt, bekvemt og hurtigt for kunderne at gøre de daglige indkøb.

I forhold til placering i bymidten med trafikårerne Parallelvej, Bispensgade og Palleskær Engvej er der stor synlighed og god skiltning på pyloner og facader iht. lokalplanen.


Tilkørsel fra både østlig og vestlig retning fra Parallelevej kommer i fremtiden til at ske via en for personbiler ensrettet tunnel under banen og dobbeltrettet for de bløde trafikanter. Tunnelen kommer til at åbne sammen med åbningen af etape I af Bispetorv Bycenter oktober 2010.

 

 
WENBOVEJ A/S - Gl. Gugvej 17B - 9000 Aalborg - Tlf: 96 25 14 00